Flyvevåbnets Historiske Samling

Da det politisk var blevet besluttet at nedlægge flyvestation Værløse som operativ flyvestation, ønskede Flyvevåbnets Historiske Samling (FLYHIS) at skaffe dokumentation omkring de enheder med deres materiel og personel, som udgjorde det operative virke på flyvestationen.

Pensionistforeningen på flyvestation Værløse blev derfor bedt om at være behjælpelig med indsamling af materiale, som kunne belyse de sidste måneder inden lukningen. Endvidere at hjælpe med at udpege de genstande, som burde sikres for eftertiden.

Noget af dette arbejde bestod i en fotografering af de forskellige lokaliteter på flyvestationen.

En del af de fotos, som i den anledning blev taget af pensionisterne Erik Thingbo og Bent Bæhr, er samlet i et hæfte, og det er dette hæfte, som er redigeret af Bent Bæhr, der ligger til grund for præsentationen her på hjemmesiden.

En stor hjælp er blevet blev ydet af SSG J.E. Rasmussen fra fototjenesten med udlån af kamera og overføring af fotos til CD samt pensionisterne Evald Olsen og Thony Christensen med indsamling af udpegede genstande.

Hæftet er inddelt i flere uafhængige sektioner, da det ikke er fremstillet i en fortløbende arbejdsgang.

Flymaterielværksted - Helikoptere

Hangar 46 - fastvingede fly

Hovedværkstedet

Hovedlejren

Nordlejren/ Lejren ved Værløse blev opført i 1912-13 og blev anvendt som øvelseslejr for garnisonerne i København og fra 1922 til 1932 af Landstormen. I de følgende år blev der anlagt en flyveplads på et trekantet areal mellem selve lejren, landsbyen Bringe og Knardrup mose. Et hangarbyggeri blev indledt i 1934, og i 1935 kunne så Hærens Flyveskole flytte ind i den nyopførte hangar V.

Cementstartbanen og taxibaner blev anlagt 1952-53 efter Danmarks indtræden i NATO.
Dobbelthangaren 46 blev først opført i forbindelse med flytypen Hercules C-130 anskaffelse i 1975.
På flyvestationen var der forud for lukningen to operative eskadriller: transporteskadrillen 721 med Lockheed C-130 Hercules, Grumman American Gulfstream GIII og Bombardier/Canadair Challenger samt redningseskadrillen ESK 721 med Sikorsky S-61 helikoptere. Desuden var den hjemsted for Søværnets Flyvetjeneste med Westland Lynx helikoptere. Endvidere var Flyvematerielkommandoen og Hovedværksted Værløse på flyvestationen.

I græsplænen foran bygningen er nedlagt en mindesten med navnene på nogle af de tjenstgørende på flyvestationen, som mistede livet i forbindelse med den tyske besættelse.

De to øverste navne tilhører de flyvere, der blev skudt ned den 9. april 1940. Den næste blev dræbt i engelsk krigstjeneste. Den næste dræbtes under tjeneste i modstandsbevægelsen og den sidste umiddelbart efter krigens slutning.

Stationschefens kontor

Disse to vitrineskabe var opstillet i trappeopgangen og indeholdt nogle af de af præmier, som var vundet af

Granathylsteret ”Sarajevoekspressen” blev givet til
flyvestationen, efter at den første danske C-130, som
havde opereret i en krigszone, vendte hjem fra Sarajevo.

Moskusoksekranier, der fandtes flere steder på flyvestationen, viste den tætte forbindelse med Grønland.

flyvestationens personel, samt modeller af nogle af de flytyper, som har været stationeret på flyvestationen.

Værket, som driver tårnuret, findes på loftet langt under
uret.

En af de såkaldte kompagnibygninger.

Vægudsmykning og t.h. opslagstavlen med en flysik-plakat.

Træning i brug af gasmaske blev gennemført i "gaskammeret".

Uden for mandskabsbarakkerne var der en vandpost til de beskidte støvler samt et kostestativ.

Og inden døre var der på væggen ophængt flere vippe-affalds-spande samt naturligvis brandslukningsudstyr.

I tilfælde af krig rykkede ledelsen ned i en bunker under den gamle arrest.

Her fandtes kort over flyvestationen

Naturligvis var der også "moderne" kommunikationsudstyr

Forplejningen ordnedes i det lille køkken, hvor der også var redningsudstyr.

og over omegnen.

og beredskabstavler, så man kunne se, hvor alvorlig den øjeblikkelige situation var.

Dette filter sørgede for, at der ikke kom gas ind i bunkeren.

I Terminalen var der ophængt en Catalina-propel

SG Elin Petersen ved tavlen med badges fra besøgende enheder.

I bunkeren førtes missions- og andre tavler

Skulle bunkeren blive ramt af bomber, skulle man naturligvis kunne grave sig ud.

Et kig ind i operationsbunkerens signalkontor.

- som f.eks. statustavler.

Bunkeren havde eget nød-elværk (øverst) og air-conditionanlæg.

Operationsrummet

Efterretningskontoret

Flightcommanders kontor

Køkkenet

Al plads blev udnyttet

Badefaciliteter m.v.

Dametoilettet

Våbenkammeret

Opholdslokalet på 1. sal

Et af malerierne fra opholdslokalet.

Administrationskontoret

Flight-planning

Fungerende chefs kontor

- et af de meget vigtige lokaler

Mellemgangen

Tjenstlige meddelelser?

Et andet af opholdsrummets malerier, malet af Kaj Walther.

Hangar VII blev i 1942 opført af tyskerne, som flyttede den hertil fra Polen.

De brugte hangaren til indskydning af kanonerne på deres fly.

Efter krigen blev hangaren anvendt til depothangar indtil 1956, da ESK 721 flyttede fra Kastrup til Værløse. Den
blev derefter anvendt som eftersyns- og reparationsværksted for C-47, C-54 samt Catalina.

I 1965 påbegyndtes vedligeholdelse af S-61 helikoptere.

I 1971 ophørte flyvning med Catalina.

I 1972 påbegyndtes vedligeholdelse af Hærens H-500 helikoptere.

I 1977 blev den nye Hangar 46 bygget og vedligeholdelsen af af flytyperne delt. Fastvingede fly blev vedligehold i
Hangar 46 og helikoptere i Hangar 7.

I 1979 blev vedligeholdelsen af H-500 overført til Hærens Flyvetjeneste på Flyvestation Vandel.

I 1980 påbegyndtes vedligeholdelsen af LYNX helikoptere for Søværnets Flyvetjeneste.

I 2003 udførtes de sidste eftersyn på en S-61 og en LYNX helikopter, efter at det var blevet besluttet at nedlægge
Flyvestation Værløse i foråret 2004.

I den anledning foretog pensionisterne Erik Thingbo (fotograf) og Bent Bæhr en rundtur i hangaren for Flyvevåbnets
Historiske Samling.