Langelandsfortet på det sydlige
Langeland havde som opgave under Den Kolde Krig at
overvåge den vestlige del af Østersøen og at beherske
indsejlingen til Storebælt.

Fortet var operationelt fra 1953, og til det blev
nedlagt i 1993.
I dag er der indrettet et Koldkrigsmuseum, der rummer
udstillinger af militært materiel, som der blev brugt
under Den Kolde Krig.
Der er alt fra kanonstillinger og håndvåben til en
minestryger og en ubåd samt fly.
Fortet ligger i et smukt, naturskønt område med en flot
udsigt over Østersøen. Rundt på området er der borde og
siddepladser, så man kan roligt medbringe en madkurv,
såfremt vejret tillader det.
Flyvevåbnets Historiske Samling har
udlånt en F-35 Draken til fortet, hvor den står
udstillet i sin helt egen hal.
Som et sjældent syn i Danmark har Fortet også en af den
tids fjendtlige fly, en Mig-23, som ejes af museet. |